24. December
Den 24. december er endelig kommet, og Freja og Balder er taget på eventyr til Cold Hawaii Surf Camp i Klitmøller. Det livlige fiskeleje, det vilde Vesterhav og de farverige surfbrætter danner den perfekte ramme om deres udflugt. Inspireret af surfkulturens kreativitet og farver, husker Freja ord fra oldemorens bog om at man nogle gange skal have sjov med farverne. Hun forestiller sig et design, der kombinerer alle de farver og rester, hun har samlet på deres rejse. Det er nu, strikkelysten for alvor blomstrer! Freja indser, at hun kan kombinere gamle rester med nye idéer og skabe noget unikt – et strik, der er lige så dynamisk som bølgerne, der bryder mod kysten. Det er en perfekt afslutning på rejsen, og i dette øjeblik ved hun, at hendes strikkelyst er genvundet. For første gang i lang tid, samler hun, smilende, strikkepindende op...