Produktinformation
- Komposition: 100% uld
- Løbelængde: 280m/50g
- Pinde: 2,5-4 mm
- Strikkefasthed: 24 = 10 cm
- Forbrug til damesweater størrelse M: 400g
- Vaske anvisninger: Skal håndvaskes eller vaskes på uldprogram i en moderne vaskemaskine.
En GOTS-certificeret smuk "Shetlandstype" uld til alle elskere af flerfarvestrik og vidunderlige uldne trøjer, jakker, plaider og tilbehør. Garnet kaldes "Shetlandstype" og ikke Shetlandsuld, da garnet ikke kommer fra Shetlandsøerne, da der her ikke er nogen GOTS-certificerede gårde. Vores organiske Shetlandstype ser dog nøjagtig ligesådan ud, har de samme egenskaber og er endda lidt blødere end konventionel Shetlandsuld.
Bio Shetland kommer i 70 farver og er et smukt kartegarn med mange flotte meleringer. Den enkelte farve har mange nuancer, som giver det færdige arbejde et superlækkert udtryk. Bio Shetland er perfekt til både børne- og voksenstrik, strukturstrik, lace og fair-isle. Bio Shetland kan også bruges på strikkemaskinen og i væven.
Du kan vaske dine færdige strikprodukter i dette garn på uldvaskeprogram. Det er dog en god idé at teste, om din vaskemaskine vasker skånsomt nok, ved kun at vaske din strikkeprøve til at begynde med, og du skal selvfølgelig huske at måle denne på forhånd! Den rå uld kommer fra gårde i Sydamerika, hvor der ikke anvendes mulesing. Ulden spindes og farves i Tyrkiet.